10. februar 2013

Håndsyede sko efter mål fra John Lobb









Med en pris i omegnen af 30.000 kr. er de for dyre for mig. Men jeg beundrer dem gerne, et par sko fra John Lobb på St. James i London, som nu dem, mr. X netop har afhentet. De er sgu flotte. Modsat topskomagerne i Paris og Italien, der elsker at demonstrere deres kunnen i allehånde spidsfindige og blærede detaljer, gør John Lobb sig mest i et traditionelt design. Det er det, de har bygget deres renomme på gennem 150 år, og det er det, som deres kunder normalt efterspørger.

Hvilket ikke betyder, at de ikke kan lave raffinementer. Bemærk fx dobbeltsålen, der flyder over i en enkeltsål i svangen, så skoen bliver en smule lettere i udtrykket.

“Vi kan lave sålerne på hvilken som helst måde, du skulle ønske,” svarede ejeren John Hunter Lobb på email, da mr. X forespurgte om muligheden for den form for udformning af sålerne.

Modellen er ellers en oxfordmodel i børstet brun nubuck med en smule hulmønstring. Den er cirka den model, Hertugen af Windsor gjorde berømt på en Amerikarejse som kronprins i 1920’erne, da han ved et par lejligheder bar den med et kridtstribet gråt flannelssæt.

Foto: Stiljournalen

3 kommentarer:

  1. Michael C.G. Iversen23.31

    Absolut mere end nydelige! Men, jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan et parketgulv vil se ud efter nærkontakt med de metalforstærkede hæle. For slet ikke at tale om værtindens ansigtsudtryk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym15.19

      For slet ikke at tænke på de betydelige problemer i lufthavnenes sikkerhedskontroller ;-) - men absolut fine sko.

      Hilsen
      Christian P

      Slet
  2. @ Michael C.G. Iversen

    Så er det godt jeg ikke kommer så fine steder :-)

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.